Af journalist Julie Trolle Boding, Videncentret Bolius
Der findes en lang række materialer, når du skal isolere eller efterisolere din bolig. Hvor kan du bruge de forskellige materialer? Og hvilke materialer er bæredygtige? Få svar i guiden til 7 udvalgte isoleringsmaterialer.
Glasuld udleder 12,8 CO2e pr. m3.
Stenuld udleder 70,4 CO2e pr. m3.
Ekspanderet polystyren udleder 43,5 kg CO2e pr. m3.
Kendetegn
Papirisolering bliver lavet af genbrugspapir, typisk overskuds- og genbrugsaviser, og det bliver typisk anvendt i granulatform. Der bliver tilsat salte for at sikre, at det ikke rådner, og at det kan modstå brand. Papirisolering kan optage og afgive fugt, og det er ikke nødvendigt at etablere en dampspærre, hvis du bruger det efter producentens vejledning. Du kan finde og købe papirisolering i byggemarkedet.
Her kan det anvendes
På lofter og i hulmur. Du kan bruge papirisolering i lette konstruktioner, så hvis der er tale om lette trævægge og lette trægulve, kan du også bruge det der. Du kan bruge papirisolering ved nye konstruktioner, eller du kan selv fordele det som efterisolering på loftet eller få det blæst ind i hulmuren som efterisolering. Selvom det ikke har de bedste egenskaber i forhold til brand, er der ikke krav til, at det kun må bruges i en lukket konstruktion ligesom ekspanderet polystyren.
Fordele
Det isolerer lige så godt som andre isoleringsmaterialer, og da det kommer i granulatform, kan det fordeles bedre omkring rør og lignende. Prismæssigt kan det konkurrere med fx mineraluld, og det er desuden et bæredygtigt produkt, da det bliver lavet af genbrugspapir.
Ulemper
Det har en tendens til at falde sammen, når det blæses ind som løs isolering på fx et loft. Du kan forvente, at det sætter sig 10-15 procent, som dog kan løses ved at blæse et tykkere lag ind.
Klimaaftryk
Papirisolering har et lavt klimaaftryk. Det bliver lavet af genbrugspapir, som ellers potentielt skal brændes. Da papiret kommer fra træer, der har optaget CO2 under væksten, vil papirisoleringen lagre CO2, så længe det bliver brugt som isolering og ikke afbrændes.
Papiruld udleder 6,2 kg CO2e pr. m3.
Det er udbredt at etablere en dampspærre, når man isolerer med uorganiske materialer som fx mineraluld, da materialet ikke kan transportere fugt. Dampspærren skal sikre, at der ikke kommer fugt ind til isoleringen, hvor det kan udvikle sig til skimmelsvamp og rådskader.
Organiske isoleringsmaterialer som fx træfibre, ålegræs m.fl. kan optage og afgive fugt og kan derfor indgå i konstruktioner med en dampbremse i stedet for en dampspærre.
Nye test peger på, at du i nogle konstruktioner kan undlade dampspærren, hvis du er helt sikker på, at konstruktionen er tæt, og der ikke kan trænge fugt ind, uanset hvilket isoleringsmateriale du bruger.
Kilde: Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.
Træfibre udleder -173,1 kg CO2e pr. m3.
Leca udleder 81,3 kg CO2e pr. m3.
Isoleringsmåtter af hamp udleder 19,2 kg CO2e pr. m3.
Der er ikke tilgængelig data for CO2-udledningen fra produktionen af ålegræs som isoleringsmateriale.
Klimaaftrykket for materialer opgøres i enten CO2e/kg eller CO2e/m3. Da materialernes vægt er meget forskellig, men deres egenskaber i forhold til isolering næsten er ens, er klimaaftrykket opgjort pr. m3.
Klimaaftrykket er baseret på udregninger fra Ökobaudat og Materialepyramiden. Beregningerne er et gennemsnit af data for en række af det samme slags produkt og er baseret på produktionen af materialerne, men medregner ikke et eventuelt potentiale for genanvendelse.