Energitilskud: Få et overblik over reglerne her

Går du med planer om at udskifte vinduer, isolere huset eller skifte til varmepumpe? Så er der flere muligheder for at få tilskud. Vi giver dig et overblik over de ordninger der findes.

1.    Bygningspuljen

Hvad er det?

Bygningspuljen giver tilskud til energiforbedringer af boligen. Puljen løber til og med 2026, og der åbnes op for ansøgninger et par gange om året. For hver runde er størrelsen af tilskuddet blevet sat ned, så flere boligejere kan få gavn af ordningen.

Med bygningspuljen kan du få tilskud til følgende energiforbedringer:

•    Konvertering til varmepumpe – enten luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme. Kombinerer du varmepumpen med et ventilationsanlæg, kan du også få tilskud.

•    Udskiftning af vinduer – både facadevinduer og ovenlysvinduer. Der gives også tilskud til montering af forsatsramme eller koblet ramme til vinduer med 1 lag glas.

•    Isolering – herunder udvendig isolering af ydervægge, isolering af tag og loft og isolering af terrændæk.

•    Optimering af husets drift – enten mekanisk ventilation eller vandbårent radiatoranlæg.

Hvor meget får du i tilskud?

Det kommer an på den konkrete opgave. SparEnergi, som er en del af Energistyrelsen, har lavet en beregner der kan give dig et fingerpeg om hvor meget du kan få i tilskud. Du finder beregneren her.

Hvem kan få tilskud?

For at kunne få del i bygningspuljen skal din bolig være energimærket efter d. 1. oktober 2012. Hvis du søger tilskud til varmepumpe, stilles der ikke krav om energimærke.

Der gives kun tilskud til boliger som har energimærke E, F eller G. Disse boliger er nemlig ikke særlig energieffektive og har dermed det største potentiale for at nedbringe varmeforbruget.

Du må først gå i gang med arbejdet når du har fået tilsagn om at du kan få tilskud. Hvis du bestiller håndværkere eller materialer inden, bortfalder tilskuddet.

Det er også et krav at du får en håndværker med cvr-nummer til at udføre arbejdet. Du må altså ikke selv stå for isoleringen, udskiftningen af vinduerne eller monteringen af varmepumpen.

Du skal som minimum søge 5.000 kr., og den bygning som skal energiforbedres, skal bruges til helårsbeboelse.

2.    Skrotningsordningen

Hvad er det?

Med skrotningsordningen kan du få en varmepumpe på abonnement. Du får et tilskud til førstegangsbetalingen og slipper dermed for at skulle betale den pris som varmepumpen normalt koster.  

Du skal bestille varmepumpen igennem en af Energistyrelsens prækvalificerede energitjenesteleverandører, som skal opfylde en række krav. Fx skal leverandøren have erfaring med at installere og servicere varmepumper.

Energitjenesteleverandøren vælger den varmepumpe der passer bedst til din bolig, sørger for at den bliver installeret korrekt og tager sig af den løbende vedligeholdelse.

Ved at gøre brug af skrotningsordningen skal du altså hverken bekymre dig om køb, drift eller vedligeholdelse af varmepumpen.

Du betaler blot et engangsbeløb, et månedligt abonnement og en pris for den varme der leveres.

Hvor meget får du i tilskud?

Med skrotningsordningen kan du maksimalt få 25.000 kr. i tilskud.

Tilskuddet afhænger af om du skifter fra olie eller naturgas.

Hvis du skifter fra olie, skal du trække 3.500 kr. fra varmepumpens indkøbspris for at beregne hvor meget du får i tilskud. Skifter du fra naturgas skal du fratrække 5.000 kr. Dette beløb kaldes også for referenceinvesteringen.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre 45 % af de støtteberettigede omkostninger.

For at beregne tilskudsbeløbet ser regnestykket altså således ud:

Tilskud = (varmepumpens pris – referenceinvestering) x 0,45

Det vil sige at hvis du vælger en varmepumpe der koster 50.000 kr., og skifter fra naturgas, vil du kunne få 20.250 kr. i tilskud (50.000 kr. – 5.000 kr. x 0,45).

Hvis du derimod skifter fra olie, ville den samme varmepumpe udløse et tilskud på 20.925 kr. Altså 675 kr. mere.

Hvem kan få tilskud?

For at gøre brug af skrotningsordningen skal du opfylde følgende krav:

•    Du skal skifte fra naturgas eller olie

•    Boligen skal anvendes til helårsbeboelse

•    Du må ikke bo i et område med fjernvarme eller et område der er udlagt til fjernvarme

3.    Afkoblingsordningen

Hvad er det?

Med afkoblingsordningen kan du undgå det gebyr der normalt opkræves når du skal have afkoblet gasforsyningen.

Du får altså ikke et direkte tilskud, men undgår at skulle betale en regning i forbindelse med at du skifter fra gas til en anden opvarmningsform.

Hvor meget får du i gebyrfritagelse?

Normalt koster det omkring 8.000 kr. for gravearbejde og reetablering. Dette er altså det beløb du sparer ved at benytte dig af afkoblingsordningen.

Hvem kan få gebyrfratagelse?

For at gøre brug af afkoblingsordningen skal du have et årligt forbrug på mellem 100 m3 og 6.000 m3. Derudover må der på den pågældende adresse ikke være registreret en virksomhed som de sidste tre regnskabsår har fået statsstøtte på mere end 1.500.00 kroner i alt.

Du skal søge om gebyrfritagelse i den periode hvor afkoblingsordningen er åben.

Afkoblingsordningen åbnede sidste gang i februar 2022 og forventes at åbne igen i starten af 2023.

Gebyrfritagelsen tildeles efter først-til-mølle-princippet, så det gælder om at være hurtigt ude hvis du vil undgå at skulle betale for frakobling af gasledning, gasmåler og tilhørende måleskab.

4.    Nedsat elafgift

Hvad er det?

Opvarmer du din bolig med varmepumpe, jordvarme eller elvarme, vil du normalt kunne få en rabat på en del af elafgiften, og dermed nedbringe den samlede elregning. Fra d. 1. januar 2023 har et flertal i Folketinget dog besluttet at sænke elafgiften for alle danskere – uanset hvilken varmekilde boligen opvarmes med.

Hvor meget kan du spare?
Elafgiften sænkes til 0,723 kr. per kWh fra d. 1. oktober 2022 for husstande der opvarmer med varmepumpe, jordvarme eller elvarme. Fra d. 1. januar og frem til d. 30. juni 2023 sænkes elafgiften midlertidigt til 0,8 øre per kWh for alle danskere.
Opvarmer du boligen med varmepumpe, jordvarme eller elvarme, vil du normalt kunne få en besparelse på 0,894 kr. i rabat (inklusiv moms) på den del af elforbruget som ligger udover 4.000 kWh.
Har du et årligt forbrug på 10.000 kWh, vil du altså kunne spare 5.396,40 kr. (10.000 – 4.000 kWh x 0,894 kr.). Som nævnt er denne besparelse dog midlertidigt suspenderet til fordel for en afgiftsnedsættelse for alle danskere.

Hvem kan få reduceret elafgiften?

Den miderltidige nedsættelse i første halvår 2023 gælder alle danskere. Den normale besparelse for husstande med varmepumpe, jordvarme eller elvarme kræver at du registrerer i BBR-registret at du bruger el som den primære opvarmningsform. Desuden skal du give dit energiselskab besked. Besparelsen gives kun til helårsboliger og sommerhuse.